Timelapse: Perseiderne natten til den 13/8 2015
Stjerneskudssværmen Perseiderne kunne på flotteste vis ses hen over Danmark natten til den 13. august 2015, hvor der med 50-100 stjernskud i timen kombineret med klart vejr og næsten nymåne var optimale betingelser for at se stjerneskud.
Videoen ovenfor er en timelapse lavet af 998 billeder med en lukketid på seks sekunder – og med syv sekunder mellem hvert billede. I alt svarer timelapsen på 50 sekunder til 1 time og 56 minutters nattehimmel i timerne efter midnat.
Timelapsen er skudt over Broager i Sønderjylland – mod syd – ud over Flensborg Fjord.