Video: Løbetur op af Alpe d’Huez den 27. marts 2012
På en skiferie i Alpe d’Huez sidst i marts 2012 fik min gode kollega Andreas Nyholm og jeg den ‘gode’ idé, at vi skulle prøve kræfter med den fra Tour de France så legendariske 14,7 kilometer lange opkørsel via de berømte 21 hårnålesving til Alpe d’Huez.
Jeg ville løbe – og Andreas ville cykle.
Videoen her ovenfor er et sammenklip af min håndholdte video, GoPro fra både Andreas og jeg samt lidt Garmin-data.
En tidlig morgenstund tog vi den første bus fra Alpe d’Huez og ned til Bourg d’Oisons. Andreas lejede en cykel, mens jeg begyndte løbeturen op fra parkeringspladsen for foden af opkørslen.
Det var en fantastisk flot morgen – og selv om det var hårdt, så var det imponerende at løbe op af dette legendariske bjerg, hvor hvert sving gav lidt historisk Tour-sus. Her var en plade i bjergvæggen for hver af vinderne på Alpe d’Huez. Her møder man navne som Lance Armstrong, Marco Pantani, Bernard Hinault, Frank Schleck osv….
Sådan så turen ud – på Endomondo
Jeg skulle hele vejen op holde mig lige under syregrænsen – ellers var det slut. Der var kun svingene til at puste lidt ud i. Ellers gik det bare op, op og op.
Andreas indhentede mig i sving 2 – efter jeg havde været ‘ude’ i over halvanden time.
Turen startede i Bourg d’Oisons – i 720 meters højde – og sluttede i Alpe d’Huez – i 1.860 meters højde. Det er en højdeforskel på 1.240 meter, som blev tilbagelagt over 14,7 km. Det svarer til en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,4 %. Tiden blev 1t:55m.
Andreas nåede toppen på cykel i tiden 1t:12m.
Er du på skiferie i Alpe d’Huez og blot en lidt habil løber, så kan jeg godt anbefale denne løbetur. Gør det dog kun i godt vejr – og tidligt om morgenen. Så slipper du for den værste trafik – og så kan du sagtens nå at komme ud og stå på ski bagefter 🙂
I’ve truly tried to employ, but it really won’t works whatsoever.